Til lærere

Globale Gymnasier er et netværk af danske gymnasier, som
uddanner og inspirerer lærere og elever til at flytte undervisningen ud i virkeligheden og bruge verden som klasseværelse.

Transparency International Danmark

For at støtte lærernes anvendelse af materialet i undervisningen bedst muligt, er der i projektet afsat nogle midler til brug af specialister fra Transparency International Danmark.

Såfremt skolen ønsker at gøre brug heraf, bedes de kontakte Knut Gotfredsen på mobil 40208333 eller på mail kgotfredsen@transparency.dk . Knut vil herefter aftale konkret mødedato m.v.

 

SUPPLERENDE FILM OM EMNET

 Afghan Justice/ Motleys Law.
Dokumentar produceret af Made In Copenhagen. 2015.  Støttet af Danidas Oplysningsmdiler.
”I slutningen af 2014 vil de sidste internationale kampstyrker trække sig ud af Afghanistan. 38-årige Kimberley Motley har forladt sin mand og tre børn hjemme i USA for at arbejde som forsvarsadvokat i Kabul. Penge og prestigefyldte menneskerettighedssager har drevet hende i 5 år, men trusler og landets tilstand gør det sværere og sværere for Kimberley at fortsætte sit arbejde.” Det Danske Filminstitut.

 De ukuelige / A Heart That Never Dies.
TV-serie i seks dele produceret af Heinemann Media. ”De Ukuelige” handler om aktivister, journalister og politikere rundt om i verden, som kæmper for retfærdighed. Serien tematiserer korruption i forskellige lande og i forskellige dele af samfundslivet: Egypten, Hviderusland, Serbien, Bangladesh, Guatemala og Swaziland. Støttet af Danidas Oplysningsmidler.

 Kartellet
Dansk thriller/drama produceret af Nordisk Film. 2014.
”Lars Halbo har overtaget sin fars vvs- og el-entreprenør-forretning. ..Her kommer han i konkurrence med nogle af branchens største spillere og det viser sig, at de har et organiseret prisaftale-system, hvori de skiftes til at få de attraktive ordrer med store fortjenester.” Det Danske Filminstitut.

Ambassadøren.
Dokumentar produceret af Zentropa Real. 2011.
“Ambassadøren” er en genre-brydende, tragisk komedie om den bizarre og skjulte verden af afrikansk diplomati, hvor gin-tonic flyder pĂĄ daglig basis og diamant krejlere og korrupte politikere gĂĄr fri.” Det Danske Filminstitut.

 

Korruption og udvikling

En undervisningsvejledning

Modulet henvender sig til undervisning i samfundsfag på B – eller A-niveau og International økonomi B/A på HHX. Modulet kan både bruges selvstændigt eller i forbindelse med et forløb om demokrati, internationale samfundsforhold, globalisering og økonomisk udvikling.

FormĂĄl

Eleverne skal opnå forståelse for, at korruptionen påvirker den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i udviklingslandene. Eleverne skal desuden sammenligne udviklingslandenes korruptionsniveau med andre lande og endvidere se på hvordan udvalgte internationale organisationer arbejder med antikorruption.Eleverne skal opnå forståelse for, at korruptionen påvirker den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i udviklingslandene. Eleverne får ligeledes redskaber til at finde tal fra internationale databaser og sætter disse ind i en udviklingsøkonomisk ramme.

Faglige mĂĄl

  • undersøge og sammenligne samfund pĂĄ forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
  • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
  • formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber

Kernestof

  • magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
  • globalisering og samfundsudvikling
  • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

 

Modulets tilrettelæggelse (2-6 moduler afhængigt af afleveringsformen)

Eleverne kan med fordel se film 1 og 3 før det starter på opgaverne. Eleverne skal også have en basal forståelse for de forskellige internationale organisationers placering i verdenssamfundet herunder FN, Verdensbanken, IMF og EU. Elever som har arbejdet med udviklingsteorier f.eks. Rostows faseteori og Amins afhængighedsteorier, kan med fordel inddrage disse i spørgsmål 2 og 3. Anbefalet læsning f.eks. Kap. 30 og 32 i Kureer, International økonomi A, Systime, 2015.

Opsamlingen på undersøgelsesspørgsmålene kan f.eks. gennemgås i plenum på tavlen, afleveres som små gruppeprojekter, gennemføres som elevoplæg eller laves som nyhedsindslag f.eks. som Horisont på DR.

 

Opgaveark

I skal i grupper arbejde med følgende spørgsmål:

  1. Hvad siger film 1 om udbredelsen af korruptionen i Ghana og hvilke årsager til korruptionen kan læses ud af filmen…
  2. Mange internationale organisationer (f.eks. FN, IMF og Verdensbanken) mener at korruption forhindrer udvikling i udviklingslandene. Udarbejd en udviklingsøkonomisk landeanalyse af Ghana, hvor du inddrager f.eks. økonomiske nøgletal/indikatorer, som beskriver Ghanas udviklingsstadie.Du kan finde tal på følgende hjemmesider:
    1. undp.dk, http://data.worldbank.org/country/ghana?view=chart, http://www.globalis.dk/Lande/Ghana, http://www.economist.com/blogs/dailychart/2011/12/corruption-and-development
  3. Hvor befinder Ghana sig i sin udvikling og på hvilken måde kan korruptionen forhindre videre udvikling både økonomiske, socialt og demokratisk? Du kan finde inspiration via hjemmesidens link, filmene og i de tekster, der er skrevet om korruption. Du kan søge yderligere inspiration på dette link: http://www.worldbank.org/en/topic/governance/brief/anti-corruption
  4. Korruptionen er alle steder i Ghana (se f.eks. film 3 for konkrete eksempler). Ghana er dog ikke så hårdt ramt som f.eks. Nigeria, der ligger tæt på. Hvad kan årsagen være? Undersøg de to lande på http://www.transparency.org/country/ og find frem til hvad landene adskiller sig.
  5. Både FN, Verdensbanken, IMF, G20 og internationale NGO’er fordømmer korruption. De mener det er skadeligt for udviklingen i fattige ulande og forringer demokratiet i mange mellemindkomst lande som f.eks. Rusland. Kom med nogle bud på, hvorfor korruptionen fortsætter på trods af de mange pæne ord?

Korruption og udvikling

En undervisningsvejledning

Modulet henvender sig til undervisning i samfundsfag på B – eller A-niveau og International økonomi B/A på HHX. Modulet kan både bruges selvstændigt eller i forbindelse med et forløb om demokrati, internationale samfundsforhold, globalisering og økonomisk udvikling.

FormĂĄl

Eleverne skal opnå forståelse for, at korruptionen påvirker den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i udviklingslandene. Eleverne skal desuden sammenligne udviklingslandenes korruptionsniveau med andre lande, og endvidere se på hvordan udvalgte internationale organisationer arbejder med antikorruption. Eleverne får også en forståelse for omfanget af den danske ulandsbistand, hvilken effekt ulandsbistanden kan have (både positive og negative) samt informationssøgning.

Faglige mĂĄl

  • undersøge og sammenligne samfund pĂĄ forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
  • forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
  • formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber

Kernestof

  • magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
  • globalisering og samfundsudvikling
  • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

 

Modulets tilrettelæggelse (4-6 moduler afhængigt af afleveringsformen)

Eleverne skal have set film 1 og gerne have arbejdet med begrebet ulandsbistand og motiverne til at give ulandsbistand før de starter på at løse opgaverne. Se f.eks. kapitel 31 i Kurrer, International økonomi A, Systime, 2015.

Opsamlingen på undersøgelsesspørgsmålene kan f.eks. gennemgås i plenum på tavlen, afleveres som små gruppeprojekter, gennemføres som elevoplæg eller laves som nyhedsindslag f.eks. som Horisont på DR


Opgaveark

I skal i grupper arbejde med følgende spørgsmål:

  1. Danmark har i mange år arbejdet med udviklingsbistand. Undersøg omfanget af dansk udviklingsbistand. Hvad går pengene til, hvor meget giver Danmark og hvilke landetyper bliver prioriteret i den nuværende dansk udviklingsbistand ”Retten til et bedre liv”? (Der skal vedtages nu udviklingsbistand i 2016). Du kan finde svar her på hjemmesiden og på http://um.dk/da/danida/
  2. I film 1 fortæller den dansk ambassadør i Ghana, hvad både Ghana og Danmark gør for at undgå at den danske udviklingsstøtte forsvinder ned i de forkerte lommer. Hvilke initiativer er der konkret tale om?
  3. Hvorfor giver lande udviklingsstøtte til andre lande? Er det humanitære, handelsmæssige, sikkerhedspolitiske eller kulturelle (tidligere kolononier) motiver, som ofte driver bistanden? Du skal have konkrete eksempler med på ovenstående motiver gerne fra andre lande end Danmark.
  4. Der er ofte stor debat om ulandsbistanden og mange udviklingsøkonomer og politikere argumenterer for at den ikke virker. Gå en tur på infomedia (https://skoda.emu.dk/infomedia.html) og find artikler som afspejler de forskellige holdninger, der er til udviklingsbistanden. Hvilke argumenter er der for/imod udviklingsbistand og hvilke fløje i dansk politik repræsenterer de forskellige synspunkter?
  5. Hvad siger videnskaben til udviklingsbistanden – virker den? Google dig frem til nogle forskellige videnskabelige indlæg.
  6. Der gives ofte udviklingsstøtte til lande, hvor korruption er et stort problem. Det betyder, at udviklingsstøtten til tider forsvinder og havner i de forkerte lommer. I 2012 forsvandt der 75 millioner kroner givet fra EU til Uganda. EU trak sig og den direkte støtte forsvandt. Hvilke dilemmaer giver korruption ift. at give udviklingsbistand?

Spørgsmål til filmene


Film1: Hvorfor stopper det ikke?

(se filmen i plenum og efterfølgende gruppearbejde)

(2-4 lektioner)

  1.  Definér begrebet korruption – er der flere typer af korruption?
  2.  Ghana er ifølge filmen hårdt ramt af korruption på alle niveauer i samfundet. I filmen fremgår det også, at dem med magt og midler har en interesse i, at det fortsætter. Undersøg hvor hårdt Ghana er ramt af korruption sammenlignet med andre lande? Et godt sted at starte er:http://www.transparency.org/country/ søg herefter på Ghana og sammenlign med nogle andre lande fra f.eks. Afrika og Asien.
  3.  Hvilken styreform har Ghana og hvilken betydning kunne det have korruptionsbekæmpelsen?
  4.  I filmen nævnes nogle årsager til at korruptionen fortsætter. Der peges blandt andet på tilliden til systemet vs. tillid til familien – hvordan gør det korruptionsbekæmpelsen vanskelig i Ghana? Hvis du har samfundsfag på A-niveau kunne det være relevant at inddrage sociologisk teori til at forklare…?

 

Film 2:Korruption: Når græsrødderne sætter ind mod korruption

  1. Hvordan arbejder de lokale NGO’er med at bekæmpe korruption?
  2. Hvorfor er det vigtigt at styrke statsinstitutionerne for at undgĂĄ at korruptionen spreder sig?
  3. Staten er den største arbejdsgiver i Ghana, men det kniber med at holde styr på de ansatte og deres lønninger. Hvad giver dette af problemer for korruptionsbekæmpelsen?
  4. I Ghana er der pressefrihed og ytringsfrihed – undersøg hvordan pressefriheden i Ghana har udviklet sig påhttps://freedomhouse.org/report/freedom-press/freedom-press-2016 Du/I kan se udvikling helt tilbage fra 2002. Hvilke forklaringer er der på tilbage- eller fremgangen?
  5. Sammenlign Ghana med omkringliggende lande og vurder hvad en fripresse betyder for korruptionsbekæmpelsen
  6. Diskuter hvorfor et stærkt civilsamfund er vigtigt for at komme korruptionen til livs.

 

Film 3: Korruption i skolesystemet

  1. Ville du betale eller på anden måde prøve at påvirke for at komme ind på den rigtige ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse?
  2. Og hvis ja: hvor langt ville du gĂĄ?
  3. Ville du være whistleblower, dvs. Anmelde personer, du ved prøver at bruge korruption?
  4. Hvis ja, i hvilke tilfælde?
  5. Og hvilken pris ville du være villig til at betale? Fx blive kendt som whistleblower i medierne, blandt dine venner, blandt dine naboer, din familie.

 

Film 4: Hverdagsliv i Ghana

  1. Ville du betale ekstra for en god plads i bussen eller bare at kunne få en plads i bussen på vej til din skole? Du vil jo gerne undgå at få fravær?

Hverdagskorruptionen spreder sig til mange forskellige steder i samfundet: Det koster penge at komme hjem fra hospitalet og det koster penge at gå i skole selvom det er gratis – hvilke problemer giver det Ghana på både kort og lang sigt.

  1. Inddrag nogle udviklingsøkonomiske kendetegn som f.eks. BNP pr. Indbygger, HDI, antal læger pr. 1.000 indbyggere, fattigdom, FDI (udenlandske investeringer) eller lignende til som kan illustrere, hvordan korruptionen kan bremse den videre udvikling i udviklingslandene/Ghana.
  2. Ved et parlamentsvalg i Ghana blev der købt stemmer ved at uddele gaver til befolkningen. Hvorfor er det nødvendigt og hvilke udfordringer giver det for den demokratiske proces i Ghana på både kort og lang sigt? Inddrag David Eastons begreber om det politiske system (outcome, output, feedback, input, krav, støtte) i dit svar. (Note: Se fx Morten Bülow (red.): SamfNU (2. udgave), s. 132-134)
  3. Hvad skal der til for at forhindre ”hverdagskorruptionen”? Inddrag samfundsfaglige begreber i dit svar.

 

Film 5: SĂĄdan siger vi nej

  1. Hvad kan konsekvensen være for en dansk virksomhed, hvis virksomheden ikke vil bruge korruption?
  2. Hvad kan konsekvensen være for dansk økonomi, hvis danske virksomheder i lande som Ghana ikke vil bruge korruption?
  3. Hvordan kan det være, at de danske virksomheder og repræsentanten for Dansk Industri i filmen kun omtaler, hvor problematisk det er at være korrupt, og ikke fx at det kan være nødvendigt nogle gange?
  4. Tror I, at man som virksomhed kan klare sig i fx Ghana uden at anvende korruption? Argumenter for og imod.
  5. Hvad kan konsekvensen være for Danmarks rolle i det internationale samfund, hvis det kommer frem, at danske virksomheder bruger korruption?